FB sortig sortin sorttw sortmail sortgplus sortpin sort

brigitta mathilde

Mar20

De sociale medier - et mareridt?

Skrevet af: Brigitta Mathilde Andersen Kategorier // Sociale Medier, Arkiv 2014

poster lis sociale medier

Lis er terapeut. Hun hjælper flere venner og bekendte med at komme videre, når de sidder fast i tilværelsen. Alle nye henvendelser, kommer igennem anbefalinger fra tidligere klienter. Lis annoncerer ikke. Det koster flere penge end hendes budget kan bære lige nu. Hun tænker, at de sociale medier kunne bane vejen for at komme ud med hendes gode budskab. Det koster jo ikke noget. Jo tid selvfølgelig. Men Lis vil gerne bruge nogle timer hver uge på at skabe og holde kontakt med sin målgruppe. Mere kræver det vel ikke?

 

Kræver det en Doktorgrad i computervidenskab og sociale platforme?

Lis har en Facebookprofil. Hun logger på 2-3 gange om ugen. Lis vil gerne følge naboer, venner og familien. Hun kigger billeder, læser statusopdateringer og klikker af og til ”syntes godt om”. Det er sjældent at hun kommenterer andres indhold og endnu sjældnere at hun selv deler noget. Men hun kan se idéen. Det positive i at kunne holde kontakten vedlige og måske endda skabe nye forbindelser – uden at skulle bruge megen tid uden for hjemmet. Men teknikken er svær at overskue og designet og funktionerne ændres løbende. Det er svært at følge med. Især når man ikke har en teknisk baggrund. Lis føler efterhånden at det kræver en doktorgrad i computerteknik eller kommunikation, bare for at komme i gang.

Interessen for de sociale medier er stigende.

Der kommer hele tiden nye platforme til. Alle er de forskellige. Lis ønsker at springe med ombord på toget, følge med udviklingen – og med kunderne. Men det virker uoverskueligt med alle de forskellige valgmuligheder. Desuden sker der så meget nyt, at det kan være svært at følge med. Lis beslutter at læse lidt om de mest populære platforme og derefter vurdere hvilke hun vil bruge tid på at lære bedre at kende.

Søg på Wikipedia (online leksikon) og find hurtige svar?

Svaret må ligge på nettet. Lis sætter sig godt til rette i sofaen, med sin bærbare på skødet og blok og blyant inden for rækkevidde. På papiret står navnet på 5 forskellige platforme. Det må da være simpelt at finde et par facts om de forskellige sider og derefter tage en beslutning, tænker hun. Lis går på Wikipedia, flytter musen til søgebjælken og taster det første navn. Noterer de vigtigste informationer hun finder – og går derefter i seng. Med ro i sindet. ”I morgen kigger jeg det hele igennem igen – og tager så en beslutning”, tænker hun. Men da hun lukker øjnene, flyver tankerne rundt. Måske er det ikke så ligetil – det der med at vælge hvilket socialt medie hun skal være aktivt på? Pludselig er Lis mere forvirret – og lysvågen.

Søvnløs? Start med at tælle får

1 – 2 – 3 hvide får, der springer over hvor gærdet er lavest. Og nu pludselig et blåt og et rødt? Lis forsøger at sortere informationerne fra Wikipedia. En beslutning må da bestemt give nattero?

faar linkedin

LinkedIn

Socialt erhvervsnetværk. Etableret i marts 2003. I september 2009 er der registreret 47 mio. brugere, hvoraf halvdelen er fra USA. 15% af alle danskere anvender jævnligt karriere orienterede sociale medier, som ex. LinkedIn. Formålet med netværket er at skabe professionelle relationer. Virksomheder anvender siden til at søge nye medarbejdere. På brugerprofilen kan man indtaste uddannelser og erhvervserfaring.

faar youtube

Youtube

Grundlagt i 2005 – opkøbt af Google i 2006. En platform til deling af videoer. Brugere deler videoer, der herefter kan ”likes” og kommenteres. Man finder oftest tv-indslag, musikvideoer, amatør videoer og videoblogs. På siden kan der søges på emner, datoer, navne m.m.

faar facebook

Facebook

Etableret i 2004 som et portal for studerende. I 2006 det 6. mest besøgte sted på nettet. I dag et socialt netværk for private, foreninger, offentlige personer og virksomheder. På platformen kan man oprette sin private profil, åbne og lukkede grupper, fansider og events.

faar googleplus

Google Plus

Socialt netværk ejet af Google. Etableret i juni 2011. Efter 14 dage havde platformen 10 mio. brugere. Efter 3 uger det dobbelte. På Google Plus opdeles kontakter i cirkler efter interesser, geografisk placering, arbejdspladser, studiesteder og meget mere. Indlæg kan deles med 1 eller flere af cirklerne.

faar twitter

Twitter

Grundlagt i marts 2006. Der er ca. 115.000 danske profiler på platformen, hvoraf ca. halvdelen er aktive. Alle kan følge alle. Oftest skabes forbindelser efter fælles interesser. Indlæg er begrænset til 140 tegn og opdeles i emner ved brug af Hashtags. (# tegnet, der gør ordet efter søgbart, som i et stikordsregister.)

faar pinterest

Pinterest

Etableret i 2010. Socialt netværk til deling af billeder. Emneopdeling foregår via oprettelse af diverse ”opslagstavler” hvorpå billeder påsættes. Der kan tilføjes en beskrivelse til billedet, der derefter både kan ”likes” og deles.

Hvem sprang over hvor gærdet er lavest? Fårene eller Lis?

Det er ikke nok at kende til de basale funktioner på de forskellige sociale platforme. Du skal også vide hvad du kan få ud af at bruge dem. Og vigtigst: på hvilket medie sidder din målgruppe og hygger sig? Hvor er de åbne for at engagere sig med dit budskab? Brug tid på at lytte – inden du beslutter hvor din stemme skal høres.

Det er en ommer

Lis konstaterer hurtigt, at en times ”research” på sofaen en onsdag aften – langt fra er nok til at indsamle den viden hun bør have om de forskellige muligheder, inden hun kan træffe en beslutning.

Hvor er du? Og hvorfor?

Har du en plan med din tilstedeværelse på de forskellige sociale medier? Er du lidt på ”dem alle”? Eller har du udvalgt en platform hvor du kan folde dig ud? Hvad fik dig til at vælge? Brugervenlighed eller din målgruppe?

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn

Rådgivning - Sociale Medier - Relationer
Branding - Online Synlighed - Networking

Nyheder fra Brigitta Mathilde

 

Forfatter / skribent

Brigitta Mathilde Andersen

Skal vi mødes?

FB sortig sortin sorttw sortmail sortgplus sortpin sort