FB sortig sortin sorttw sortmail sortgplus sortpin sort

brigitta mathilde

Okt09

4 trin til mere synlighed

Skrevet af: Brigitta Mathilde Andersen Kategorier // Online Synlighed, Arkiv 2014

- med begrænset tidsforbrug

4 trin til øget online synlighed

”Jeg vil være synlig alle steder – konstant – jeg har bare ikke lige tid til at skabe indhold jeg kan dele”. Har du nogensinde haft denne tanke? Bruger du uendelige oceaner af tid på at udtænke indhold, skabe tekst/billeder og derefter dele i øst og vest? For du vil ses – høres – opdages og opleves…. Huskes.

Måske kan disse 4 trin hjælpe dig til at udnytte tiden bedre?

Jeg har for nyligt afholdt en konkurrence på min Facebook side. Konkurrencen lød således:

Får du stress af de Sociale Medier?

Du vil gerne dele dit budskab - men er kørt HELT fast? Del din største udfordring - der hindrer dig i at nå i mål på de sociale medier. Som tak for hjælpen kan du som vinder læne dig tilbage og nyde et løsningsforslag til din udfordring i et indlæg på bloggen, imens du klemmer stressen ud dit system. (Gevinstpakken indeholdt bl.a en anti-stress bold)
Inge blev udtrukket som den heldige vinder med udfordringen:

”At være mest muligt synligt med brug af lidt tid”.

Her følger mit løsningsforslag

del dit budskab online

Trin 1: Hvad er dit budskab?

-    Hvad vil du fortælle og hvordan?
-    Hvilken værdi kan du skabe for din læser / følger?
-    Hvilket problem kan du løse for din læser / følger?
-    Hvad vil du have ud af at dele det? (trafik til din side, omtale, salg etc.)
-    Hvem vil du ramme? Hvem kan gøre brug af løsningen / produktet?
-    Hvilken følelse vil du vække hos modtageren?
-    Hvordan kan du skille dig ud? Hvad er anderledes ved dit produkt / din løsning?

Inden du spammer de sociale medier med gode tips og brugbare løsningsforslag til diverse udfordringer – bør du overveje hvad formålet med din online tilstedeværelse er. Du skaber en tryghed hos dine følgere hvis de klart kan gennemskue dit formål og derved få en fornemmelsen for hvad de kan forvente af dig fremadrettet.

Den gode ambassadør

Når dine læsere er ikke i tvivl om hvad de får ud af at følge dig – og har de lettere ved at henvise andre til dit gode indhold. Én god ydelse skaber ikke nødvendigvis en loyal kunde – men kontinuerlig god kvalitet og service fastholder den tilfredse køber og skaber god omtale. Det skaber ambassadører.

Definér dit budskab, beskriv den værdi du skaber og udvælg din målgruppe FØR du går i gang med at producere indhold til din markedsføring.

planlægning af markedsføring

Trin 2: Planlægning

Du kender sikkert Olsen Banden. Forud for hver eneste ”udfordring” i de kendte danske film, har Egon siddet med næsen i bøgerne og indhentet de relevante oplysninger for opgaven. Denne fase vises sjældent i filmene. Men når vi hører Egon udbryde ”jeg har en plan – alt er timet og tilrettelagt” er vi ikke i tvivl. Der er tænkt over sagerne. Planlægningsfasen kan virke langtrukken, kedelig, omsonst og byrdefuld på mange. Men uden strategi og målsætning bliver det svært at ændre på begivenhedernes gang.

Hvis du vil i mål - må du have en plan

Du skal nok ikke bruge 5 meter fiskesnor, 2 tomme plastikdunke, 1 rød bluse og 4 Carlsberg – men det skader bestemt ikke at være kreativ i idéfasen. Dog skal du ALTID have dit mål for øje – ellers flyver initiativerne som blade for vinden og du vil opleve at du bruger rigtig meget tid på projekter der ikke giver den ønskede effekt.

Planen:
-    Vælg 3-4 kerneområder du vil satse på i din markedsføring
-    Opdel områderne i kategorier og giv dem farver
-    Indsæt farverne i din ugekalender

Eksempel for en skobutik:
Grøn:   Herresko
Gul:     Damesko
Rød:    Børnesko
Blå:     Nyheder / tilbud

Når du kender emnet for ugen har du mulighed for at planlægge dine aktiviteter efter det. Du slipper for at bruge tid at overveje mulige emner, da du allerede har besluttet hvad ugen skal omhandle. Du kan i stedet bruge tiden på at finde dit bedste bidrag til målgruppen.
Forarbejde giver muligheder fremadrettet.

producer indhold og del

Trin 3: Produktion

Find et fast tidspunkt på ugen hvor du kan producere indhold. Og hold tiden hellig! Book ikke andre aftaler ind, når det er ”skrivetid”. Udskyd – skub eller omrokér aldrig!

Tag det seriøst

Det er vigtigt at så ofte - så du kan høste ofte

Ønsker du løbende trafik til din side og henvendelser fra målgruppen? Og også gerne en stigning i det ugentlige antal? Så må du også øge antallet af mulige indgangssider på din hjemmeside / blog for at tiltrække interesserede og fastholde følgere. Dette gør du ved kontinuerligt at bidrage med løsningsmuligheder til din målgruppe. Mærk efter på hvilke dage / tidspunkter du er i dit kreative hjørne – og udnyt det. Undersøg hvilke omgivelser der fungerer bedst for dig, når du skal kunne fordybe dig og være produktiv. Er det inde eller ude? I ro eller rod?

spred dit budskab

Trin 4: Spred dit budskab

Første step: Sæt kryds i kalenderen!
Vælg ”deledage” hvor du poster nyt indlæg på bloggen, deler et tip på din Facebookside eller andre steder hvor det virker relevant for dig at være synlig. De faste intervaller gør det lettere for dine følgere. De ved hvornår de kan forvente opdateringer og besøger ikke din side forgæves – med skuffet exit. Det gør det bestemt også lettere for dig selv. Du kender din deadline.

Derefter: Del ugens budskab igen og igen….. og så lige en sidste gang.

Sådan kunne det foregå:

Ugen igennem:    
Idéer til overskrifter indsamles – også til de kommende uger

Mandag:     
Nyt indhold på bloggen. Nyhedsbrevet udsendes, der fortæller de interesserede at der nu er lækkerier, viden eller gode tilbud på siden.

Tirsdag:
Skriv en teaser til dit indhold og del den sammen med et link til det nye indlæg, på en udvalgt social platform.

Torsdag:
Ny teaser (tilpasset den valgte platform) med link deles på et andet socialt medie hvor du har valgt at være aktiv.

Lørdag:
Reminder til følgere på første og anden platform postes. Enkelte interesserede har endnu ikke klikket på dit link og skal derfor mindes om hvad de går glip af. (Måske så de ikke dit opslag eller havde brug for et lille skub mere – for aktivt at følge dit link)

Hvis du anvender Twitter til at fange din målgruppe, kan du sagtens poste flere teasere til dit indhold, fordelt over dagen. Men husk at dele andet indhold ind i mellem. (du er vel ikke bare ”på” for at fange trafik – men for at tage del i aktiviteten på platformen)

Del hvor det giver mening

Det handler ikke om at dele i øst og vest. Del der hvor din målgruppe er klar til at lytte. Der er et formål med dit indhold. Det må du ikke glemme. Om det er ønsket om øget opmærksomhed, besøgende til din side eller større synlighed generelt – ændrer ikke på at du spilder tid og kræfter på at give løsningsforslag til blinde og døve tilskuere.

Hvordan ved jeg at min målgruppe er der?

Du vil ud til ”de rigtige” og også gerne på et tidspunkt af dagen / ugen hvor de ønsker at gøre noget aktivt (følge dit link, købe dit produkt, tilmelde sig dit arrangement). Du finder hurtigt ud af hvis du har ramt helt ved siden af. Hvis de der ser dine opslag aldrig reagerer overhovedet – så er der noget galt.

Det kunne være at:
-    Din målgruppe opholder sig ikke på den platform hvor du deler indhold
-    Målgruppen er der – men ikke for at få tips / tilbud der omhandler dit produkt / ydelse
-    Du er ikke tydelig i dit budskab. Dine følgere aner simpelthen ikke hvad du ønsker af dem
-    Du har endnu ikke skabt en gruppe af følgere, der kunne tænkes at følge dit link

Hvis det sidste er tilfældet mangler du at skabe endnu mere knivskarpt indhold og overveje at supplere med ”købte kig”. Vurdér om du er for kedelig, dyr, useriøs eller forvirrende i dine udsagn. Måske tilbyder du et produkt / en ydelse der ikke er efterspørgsel på? Måske skal dit produkt rettes til? Eller du mangler mere viden? Undersøg om din pris er latterlig lav – eller svimlende høj – i forhold til målgruppens forventninger. Latterlig lav kan afskrække potentielle købere, da de frygter lav er lig med ringe kvalitet. Virker dine priser for høje? Så er du måske ikke skarp nok til at fortælle hvad din kommende kunde for ud af at vælge din løsning.

Det sidste tip:

Sørg for løbende at holde energi niveauet oppe, så du er klar til at springe til, når dit budskab bliver interessant for dine følgere. God mad, rigelig søvn, latter, motion eller meditation. Hvad end der virker opløftende på dig. Dette er emner der også er vigtige at prioritere, hvis du vil i mål.

Husk at afsætte tid til at besvare dine følgere - når de kommenterer inholdet

Hvad virker for dig?

Har du faste "deledage" eller tidspunkter på ugen hvor du producerer indhold? Kører du efter en stram planlægning - eller bliver tingene lavet når du føler for det?

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn

Rådgivning - Sociale Medier - Relationer
Branding - Online Synlighed - Networking

Nyheder fra Brigitta Mathilde

 

Forfatter / skribent

Brigitta Mathilde Andersen

Skal vi mødes?

FB sortig sortin sorttw sortmail sortgplus sortpin sort